TITANIC
Konstruktionen
Rejsen
14(13) Danske Ombord
2. Klasse
3. Klasse
Besætning
Valdemar Engelhardt
Manden
Redningsbå den
Danske Skibe nær Titanic
SS United States
Anmeldelser
Boganmeldelser
Skriv til mig
Skriv
Modeller
Titanic
Om denne side
Om siden
Valdemar Ferdinand Imanuel Engelhardt blev født i Slesvig den 23. april 1858. På den tid var Slesvig dansk, men i dag er det tysk. Hans far var Christian Ole Carl Engelhardt (1828-1905), og hans mor Juliane Wommelstorf (1828-1927).

Som ung mand stod han til søs, og senere, i Februar 1880, tog han eksamen fra Københavns Navigationsskole.  Han tjente derefter som kaptajn for forskellige australske rederier. Her opdagede han det mangelfulde og utilstrækkelige livredningsmateriel. Han udviklede en interesse i at forbedre materialet og opfandt den sammenfoldelige redningsbåd. Han udtog patent i 1901 (dansk patent nr.4183). Redningsbådene bestod af en ponton der sammenfoldet beholdt hele bådens længde og bredde, men var kun halvt så høj som en ordinær redningsbåd. Når den kom i vandet ville den flyde. Selv sammenfoldet og fyldt ville dens dæk stadig være over vandlinjen.

Den blev præsenteret for offentligheden på Verdensudstillingen i Paris år 1900 og blev præmieret. Østasiatisk kompagni og De forenede Dampskibselskaber købte redningsbåden. I Amerika blev der dannet et selskab og redningsbåden blev solgt til den Amerikanske flåde.

I 1907 giftede han sig med  Marion Libby der var født i New York (31. december 1872) datter af præst Daniel Libby og Myra Rilda Ward.

Det engelske handelsministerium "Board of Trade" ville kun godkende båden som "Section E boat", men langsomt så de bådens potentiale som var bedre end de øvrige sammenfoldelige både Berthon båden og Chamber båden. Efter to års hårdt arbejde lykkedes det "Board of Trade" og "advisory Committee for Board of Trade" at få parlamentet til at ændre søloven, så Engelhardt sammenfoldelig redningsbåd kunne blive godkendt som "Section A "redningsbåd. Dette var en stor sejr da Section A både ellers ikke måtte være sammenfoldelige.

Kort efter sank Titanic i 1912. Titanic havde 4 Engelhardt sammenfoldelige både, og dette gjorde redningsbåden kendt, ikke kun af rederier over hele verdenen, men også af offentligheden. Redningsbåden havde bevist sin værdi. Direktøren for White Star line som ejede Titanic bestilte øjeblikkelig alle redningsbåde der var ved at blive bygget. Engelhardt etablerede et selskab i England så han kunne fremstille flere både til hans engelske kunder.

Engelhardt blev ved med at forbedre redningsbåden, og patenterede i december 1913 (patent nr. 18251) et system så båden kunne tømme sig for vand. Det var et simpelt system der var lavet af kanvas, det samme materiale som siderne.

Da Lusitania og Empress of Ireland sank var der ikke tid nok til at sætte de ordinære redningsbåde i vandet, men Engelhardt redningsbådene flød simpelthen af og redede adskillige mennesker. Utrænede passagerer ville være i stand til at hæve siderne. Ved Empress of Ireland katastrofen svømmede en minearbejder med en lille pige i armene. Det lykkedes ham at komme hen til en redningsbåd,og sammen med en anden passagerer lykkedes det dem at folde siderne op og reddede derved adskillelige passagerer.

Valdemar Engelhardt var direktør for The Engelhardt decked Life Boat company til sin død i 1931.
Footer Image