TITANIC
Konstruktionen
Rejsen
14(13) Danske Ombord
2. Klasse
3. Klasse
Besætning
Valdemar Engelhardt
Manden
Redningsbå den
Danske Skibe nær Titanic
SS United States
Anmeldelser
Boganmeldelser
Skriv til mig
Skriv
Modeller
Titanic
Om denne side
Om siden
31. marts 1909 var en helt almindelig dag på Harland and Wolff skibsværft i Belfast, Irland. Her byggedes der skibe, og det var der blevet gjort siden 1853. På denne dag lagdes kølen til endnu et nyt skib, der er nummer 2 i en serie på 3 atlanterhavsdampere: Titanic. Ved siden af var arbejdet på det første skib allerede godt undervejs.

Skibenes historie startede en aften hos Lord Pirrie der var direktør på Harland and Wolff. Han havde nemlig inviteret J. Bruce Ismay, direktør for White Star Line til middag en sommeraften i 1907. Under middagen var samtalen utvivlsomt faldet på Cunards nye linere Lusitania og Mauretania der snart skulle begynde deres faste fartplan. Alle ventede at disse skibe skulle blive de hurtigste der krydsede Atlanten. Samtalen har sikkert også drejet sig om hvordan White Star Line ville klare denne nye konkurrence, og planer om 2 nye skibe, samt et tredje der skulle følge efter, blev udarbejdet. Skibene skulle være større end Cunard linjens "ekspres hunde", men da de ikke skulle være hurtigere skulle de være mere luksuriøse.

Lidt over et år efter denne samtale, nemlig 31. december 1908 startede byggeriet på søsterskibet Olympic og senere Titanic. I 2 år skulle der hamres, nittes og skæres for at samle ca. 26.000 tons stål til et flydende skrog. Spanter blev monteret og stålplader på ca. 9 meter x 1,82 meter der vejede 2½ til 3 tons blev holdt sammen af tilsammen ca. 3 millioner nitter. Skroget blev ca. 269 meter langt og ca. 28 meter bredt, før det var klar til søsætning. Bunden var en dobbletbund, men det var siderne ikke. Skibet blev inddelt i 16 vandtætte rum af 15 skotter, der hver gik over vandlinjen, de forreste og agterste dog lidt højere. Da Olympic var foran i byggeriet, blev Titanic ændret hver gang man fandt noget der kunne laves bedre, eller ikke var helt hensigtsmæssig. Derfor var Titanic og Olympic ikke helt identiske.

Den 31. Maj 1911 skulle skibet søsættes. Det var en festdag for White Star Line for netop samme dag blev Olympic afleveret. For en person blev det en skæbnesvanger dag, da Titanic krævede sit første dødsoffer. En arbejder fik et af de træstykker ned over sig som holdt Titanic på plads. Han kom slemt til skade og døde senere af sine kvæstelser. Præcis kl. 12.00 gled Titanic af staben. Der var ikke den samme fokus på Titanic som der havde været da Olympic blev søsat. Olympic der var det første skib var blevet malet helt hvidt da det så gjorde sig på datidens sort hvide billeder. Titanic var malet sort.

Efter søsætningen blev Titanic slæbt til en kajplads hvor hun skulle færdiggøres.  Der blev monteret 2 store trippelexpansions dampmaskiner der hver vejede ca. 990 tons og kunne gå 75 omdrejninger i minuttet. De skulle drive de 2 trebladede vingeskruer der hver var ca. 7 meter i diameter og vejede 38 tons. I midten blev der monteret en turbine der kunne gå 165 omdrejninger i minuttet, Den skulle drive den midterste firebladede skrue, der var ca. 5 meter i diameter og vejede 22 tons. Turbinen kunne kun dreje en vej, nemlig fremad, og fik sin damp fra de to dampmaskiner. Turbinen skulle kun bruges når skibet var ude af havnene og skulle sejle ligeud. Det var den mest økonomiske måde at gøre det på. Til at forsyne maskiner med damp var der brug for 29 kedler hvoraf de 25 var dobbelte.  De brugte tilsammen 640 tons kul hver dag. Ovenpå skete der også noget. Her blev masterne monteret, samt de 4 skorstene Titanic var oprindelig designet med 3 skorstene, men der blev monteret en fjerde skorsten, en form for attrap, der dog bl.a. fungerede som aftræk fra køkkenet. Titanic blev også udstyret med 5 ankre:2 store ankre der hver vejede 7,25 tons sad på hver side af forstavnen, samt et større anker på 15 tons der lå på det forreste dæk. Ligeledes blev Titanic udstyret med 2 "trækkeankre", et på forreste dæk, samt et akter. Disse ankre var et levn fra sejlskibenes tid, hvor deres funktion var at blive roet væk fra skibet og smidt ud langt væk. Herefter kunne sejlskibet hale sig væk fra vand hvor det af en eller anden årsag ikke kunne sejle. Disse ankre havde ingen praktisk betydning for Titanic, men skulle være der i henhold til søloven. En større ændring blev udført efter at 1. Klasses passagererne på Olympic havde klaget over skumsprøjt når de gik på b-dækket: man satte en væg ind, med glasruder så der ikke kom skumsprøjt på passagererne. Samtidig blev der bygget en række nye kahytter på c-dæk, og der kom et privat dæk på 2 af suiterne. Alt dette gjorde at Titanic kom til at veje 1.328 tons mere end Olympic, og således blev verdens største atlanterhavsdamper. 3. februar 1912 blev titanic slæbt i tørdok hvor hun skulle have monteret propeller og males. Arbejdet blev kun afbrudt en enkelt gang da Olympic havde haft et uheld og tabt en propel. Titanic var klar til søtesten den 1. april 1912, men på grund af hårdt vejr blev testen udsat til den 2. april. Det var en kort test der bestod i  hastighedsprøve, forskellige manøvreringer og en fuld cirkel. Der blev aldrig tændt på for alle kedlerne, og man fik derfor aldrig testet tophastigheden. En fuld stop manøvre blev der dog udført. Besætningen i maskinen var dog klar over at der ville blive slået fuld bak og var klar til at udføre den. DET VAR DE IKKE DEN 14. APRIL 1912 KL.23.40.
Titanic på beding
Titanic på beding kort før søsætning
Footer Image