Titanic på Dansk


	Scandinavian Amerika Liniens SS "United States" var kun 6 timer fra Titanics forlis position. Torsdag den 25. april 1912 bringer Lolland Falster Stifts Tidende et interview med kaptajnen på "United States". "De maa have kunnet se Isbjerget" Tidligt i gaar Morges ankom "United States" til København efter sin sidste Rejse over Atlanterhavet hvor den er passeret "Titanic" i en Afstand af kun 240 Kilometer i det øjeblik da Katastrofen skete. En Korrespondent har haft en Samtale med Damperens Kaptajn Hr. Gøtsche, som bl.a. fortalte følgende intressante enkeltheder: --Vi fik først Underretning om Titanics Kollition med Isbjerget natten til Tirsdag - altsaa et Døgn efter Katastrofen. Vi befandt os da ca. 450 engelske Mile Sydøst for Ulykkesskibet. Det var "White Star" Linjens Damper "Celtic" som meddelte os den sørgelige Nyhed. Næste Morgen fortalte jeg det til en af Passagererne og faa minuter efter vidste hele Skibet det. Men folk tog det med Ro, og der var ikke det mindste tegn til ængstelse. Vi var dengang ogsaa omtrent kommen ud af Isbjerge-Farvandet og desuden gik vi [adskillligt] sydligere end "Titanic's" Rute. Jeg antager, at vi da "Titanic" gik under, var ca. 150 Engelske Mile eller 240 Kilometer borte fra den sydøstlig Retning.Det var den Nat fuldstændig klart Vejr. Vor traadløse Telegraf kom ikke i Forbindelse med "Titanic" til Trods for, at godt kan telegrafere paa den Distance. Selvfølgelig havde vi ilet til Undsætning, hvis vi havde faaet "Titanic"s Faresignal. De 150 Engelske Mile kunne vi have tilbagelagt med fuld Fart paa ca. 8 Timer. "Carpathia" kom til Stede paa 5 timer, saa den var altsaa nærmere. -- Saa De noget til Isbjergene? -- Nej vi har ikke set et eneste. Men "Hellig Olav" meddelte os pr. traadløs, at den havde set tre. Alle Skibe var i øvrigt advaret. De vidste for mange Dage siden, at der var Isbjerge i Farvamdet. Vi plejer at advare hverandre om disse, naar vi opnaar Forbindelse. "Titanic" vidste ogsaa Besked om dem. Det maa jeg absolut gaa ud fra. Og hvis det har været klart Vejr, som det berettes om, da Ulykken skete, kan jeg ikke forstaa, at en Kollision kunne finde sted. I klart Vejr maa man altid kunne se Isbjergene. I Taage er det derimod umuligt. -- Kan man ikke af Temperaturen slutte sig til, at Isbjergene er i Nærheden? -- Maalingen af Temperaturen i vandet hjælper ikke stort, og heler ikke Maaling af Lufttemperaturen; falder Termometeret stærkt, saa er man nær inde i læ af dem. Men til Luvard mærkes ingen Temperaturforandring. Det har været nævnt, at man kunne benytte Lyskastere; men det tror jeg ikke paa, da man bare blændes af Isen. -- Har De ofte set Isbjerge paa Amerikaturene? -- Nej, De er forholdsvis sjældne, og det er yderst sjældent at se mange paa en Gang. -- Hvor mange Redningsbaade har "United States"? -- Vi har ialt 38 Baade. Det er tilstrækkeligt til at optage alle Mennesker om bord, og desuden har vi to Baade tilovers. Vi er altsaa rigeligt udstyrede med Redningsmidler. Alle de danske Amerikabaade er udstyrede paa samme maade, thi i Norge og Danmark man strengere i saa henseende end i noget andet Land. Vore baade maa ogsaa herefter gaa i en sydligere Rute, saa et vi undgaar Isbjergene. I Aar er for Resten Isbjergene tidligere ude end sædvanligt, Først i Juni og Juli plejer de at vise sig i større Tal. En passager, navn ukendt, beretter til Lolland Falster Stifts Tidende 10. Maj 1912: ”Den hjemvendte” skriver nu bl. a.: Ja, indtrykket var selvfølgelig meget stærkt og lagde et synligt Tryk over mange af Passagererne i alle de efterfølgende dage. Som sagt, vi anede intet i Ulykkesøjeblikket. Vi sad og fjantede og og spillede Bridge i Salonerne. Først næste Dag fik vi det af vide. Vor Telegrafist hørte i sit Apparat, at to andre Telegrafister ude paa Atlanterhavet laa og talte om Ulykken. Han brød ind i Samtalen, udbad sig Forklaring og fik det stolte Skibs Skæbne at vide. Uden Tvivl for at skaane Passagerene for Uhygge blev der om bord hos os ikke slaaet nogen Bekendtgørelse op om ulykken. Men den sivede jo ud alligevel. Det var om Aftenen, bedst som vi sad, at vi fik det at vide. Det gik fra Mand til Mand. Sangpræstationerne i Spisesalen standsede pludselig, Kortene i rygesalonen lagdes stille ned, og man talte sammen i Klynger, der nu og da spredte sig for at indhente nærmere Oplysning [ve] Forhør over det underordnede Skibspersonale. Det gjorde et pludseligt og voldsomt Indtryk paa alle. Mange – ogsaa Mænd – blev hvide i ansigterne, krøb sammen i en Sofakrog og forsvandt lidt efter ned i Sovekahytterne for at være alene med sig selv. Udover at ”Titanic” var sunket og at 8-900 var reddede, vidste vi intet, men da man kendte Tallet saa nogenlunde paa ”Titanic”s Besætning og Passagerer, ja endogsaa Navnene paa flere af de sidste, var Ulykkens Omfang os jo klar. Da Meddelelsen om Katastrofen var sivet ud, burde det utvivlsomt fra Kaptajn Gøtsches Side været givet Skibets Befolkning en officiel Meddelelse om Ulykken samt meddelseom, at vi --- ”United States” --- paa det daværende Tidspunkt var udenfor et med hensyn til Isbjerge risikabelt Farvand, for det var vi nemlig. Det skete ikke, skønt det ville have beroliget og givet mange af Passagererne en bedre Nattesøvn end den, de nu fik. Først næste dags Aften udkom Skibsavisen med de traadløse telegramnyheder – heriblandt ogsaa en kort Notits om Ulykken. Billeder af SS United States modtages gerne. Der findes mange på nettet, men der er jo noget der hedder Copyright.