Titanic på Dansk


	Efter testen blev Titanic afleveret til sine kommende ejer White Star Line den 2 April 1912. Skibet blev sejlet til Southampton. I Southampton skulle skibet udstyres med linned og der skulle provianteres. Samtidig blev der hyret de søfolk der skulle bruges til at sejle skibet over Atlanten, samt de stewarder, stewardesser og andre der skulle gøre livet ombord behagelig for passagererne. Om fredagen den 5. April, langfredag var skibet pyntet op med signalflag fra agter til forstavn. Selvom der var kulstrejke i England på det tidspunkt skulle Titanic alligevel sejle den 10. april 1912 kl. 12.00, og der blev hentet kul fra andre skibe der var lagt op i havnen. På afrejsedagen begyndte de af besætningen der ikke havde overnattet på skibet at indfinde sig. Officererne havde overnattet på skibet, men kaptajnen havde sovet på et nærliggende hotel. Passagererne begyndte også indfinde sig, først 2. og 3. klasses passagererne. De kom enten med tog eller fra de steder de havde overnattet. 3. klasses passagererne skulle helbredsundersøges, for hvis de var syge ville rederiet være tvunget til at tage dem med tilbage fra Amerika. De danske passagerer steg ombord her. Senere på formiddagen ankom 1. klasses passagererne. Bruce Ismay, direktøren for White Star Line, havde bestilt en af de dyreste kahytter, med privat dæk. Klokken 12.00 den 10. April 1912 begyndte slæbebådene at trække Titanic fra kajen. De sidste landgangsbroer var blevet taget og Titanic begyndte langsomt, for egen kraft at forlade kajen. Titanic, det største skib der nogensinde havde sejlet, begyndte at sejle forbi de skibe der var lagt til kaj på grund af kulstrejken. På grund af Titanic's massive størrelse blev der skubbet en masse vand til side efterhånden som hun fik mere fart på, mere end der kunne slippe væk i mellemrummet mellem kajen og Titanic. Derfor blev de skibe der var fortøjret her lyftet op af en bølge, og lige så hurtigt sænket ned igen. Det kunne fortøjningslinerne til et skib der hed New York ikke holde til, og de sprang med lyde så høje som piskesmæld. New York begyndte at drive ud mod Titanic,. Da New Your ikke havde damp til maskinerne kunne man bare se passivt til mens skibet nærmede sig Titanic. Ombord på Titanic var situationen dog en anden. Her blev bagbord maskine slået fuld bak. Samtidig havde en bugserbåd set katastrofen nærme sig, og havde skyndsomt sejlet rundt om Titanic og hen til New York, fået en line gjort fast til New York og trak til af alle kræfter. Katastrofen blev forhindret, men der havde kun været en meter mellem skibene, og Titanic Titanic er tæt på at støde sammen med "New York" blev forhindret en time. Samtidig hyrede man ombord på Titanic erstatningsbesætning for de besætningsmedlemmer der var ueblevet. Det var ekstramandskab der var kommet ombord for at søge arbejde, og de der ikke fik arbejde blev sejlet tilbage igen. Efter denne lille hændelse blev kursen sat mod Cherbourg, Frankrig. Flere passagerer, post og pakker blev sejlet ud til Titanic i de nye tenderskibe Nomadic og Traffic, fordi hun ikke kunne gå helt ind til kajen. Nomadic er det eneste skib der har overlevet fra White Star Line rederiet og er i dag en restaurant på Seinen meget tæt på Eiffel tårnet. Efter opholdet stak Titanic igen til søs og kursen blev nu sat mod Queenstown, Irland. Her tog man igen flere passagerer på, hovedsageligt fra Irland, og der blev lastet post. Nogle passagerer havde kun skulle over kanalen og gik derfor i land i Irland, blandt andet en irsk præst der heldigvis også var amatørfotograf. Han medbragte mange fine fotografier af Titanic, hvoraf nogle af dem kan ses på denne hjemmeside. Dørene blev smækket i, Titanic trak igen ankrene op og kursen blev sat mod til New York. Kun 2.223 mennesker havde valgt at tage med over Atlanten. For 1.517 mennesker blev dette skæbnesvangert. Indtil nu havde turen forløbet normalt. Rundt omkring på skibet havde passagererne fundet sammen i fester, kortspil, gåture på dækket, eller hvad man nu får tiden til at gå med på en sørejse der er beregnet til at tage 7 døgn. Festerne var naturligvis forskellige fra klasse til klasse. Søndag den 14. april startede som en helt almindelig søndag. Kaptajn Smith holdt en gudstjeneste kl. 10.30, i første klasses spisesalon, og alle tre klasser deltog. Midt på dagen blev skibets horn samt maskintelegraferne testet som man altid gjorde ved middagstid. Man fastsatte positionen og beregnede distancen. 546 sømil. Kl. 17.30 begyndte passagererne at bemærke, at vejret blevet koldere. Titanic havde allerede modtaget nogle isvarsler. Skønt kursen var sat sydligere end den normale vinterrute befandt isbjergene sig uhyggeligt nær. En usædvanlig vejrsituation gjorde at isbjergene havde bevæget sig langt mere sydpå en normalt. Aftenen var også usædvanlig idet det evigt bølgende Atlanterhav var fladt som et strygebræt. Himlen var stjerneklar og der var ingen måne. I radiorummet var operatørerne i færd med at indhente dagens høst af private telegrammer. Telegrafen var brudt sammen sent fredag aften, men var blevet repareret i løbet af lørdagen. men telegrambunken var blevet meget stor. Derfor kom det også som en stor irritation da operatøren på Californian sendte et isvarsel. Meddelelsen var så stærk at Titanic operatøren flåede hovedtelefonerne af. Han sendte tilbage "Hold kæft vi sender til Cape Race". Operatøren på Californian slukkede sit apparat og gik i seng. Klokken var da 23.30. I udkigstønden var det meget koldt. Udkigsfolkene havde fået besked på at holde øje med små isbjerge og drivis. Ikke store isbjerge da kun få af meddelelserne om isbjerge var nået frem til broen. Pludselig kl. 23.40 dukkede en skygge op mørkere end havet.